Mandskor

Veggerby Kirkes Mandskor

Mandskoret er et gratis tilbud til alle mænd, uanset alder og forudsætninger udi sang.

Er du ikke allerede glad for at synge – så bliver du det!

Repertoiret er meget alsidigt – en god blanding af nyt/gammelt, salmer/sange, klassisk/rytmisk, lystigt/eftertænksomt, dansk/ lidt engelsk og sågar jysk! Så der er noget for enhver smag.

Vi lægger meget vægt på hyggeligt samvær og en god kop kaffe i pausen, samtidig med at vi også arbejder seriøst og fremadrettet med vores sang.

Mandskoret øver i Veggerby Kirke torsdage kl. 19.30 – 21.15.

Er det noget for dig, så mød bare op eller kontakt Organist og korleder Inger-Marie Larsen på veggerbyorganist@gmail.com eller tlf. nr. 22 37 43 70

Lidt om mandskoret:

Ved Veggerby Kirke opstod i 2013 et ønske i menighedsrådet om at oprette et nyt og særligt musiktilbud – et mandskor.

Koret er for mænd i alle aldre. Mange bor i sognet – men der er også flere, der kommer fra nabosogne. Vi prioriterer det gode fællesskab, hyggen og sangglæden og her er der rum for alle.

Koret medvirker ved fire aftengudstjenester om året i Veggerby Kirke, samt ved koncerter. Endvidere har koret flere gange været aktører i Horsdalen i Hjeds Folketeaters optrin om blandt andet Rakker Else, Tordenkalven og Røverne i Rold.