Babysalmesang

Der er babysalmesang onsdage kl. 10.00 i Øster Hornum Kirke. Holdet kører lidt "on and off" afhængig af hvor mange børn der er tilmeldt.

Babysalmesang foregår i Øster Hornum Kirke med efterfølgende samvær og kaffe i sognehuset ved siden af kirken.

Man er velkommen til at hoppe på holdet, når det passer, dog er det nødvendigt med en tilmelding.

Babysalmesang er for babyer i alderen 2 – 12 mdr. og deres forældre.
Babysalmesang varer omkring en halv time i kirken, hvorefter der er mulighed for snak og hygge i sognehuset over en kop kaffe eller the og noget frugt. Her er der også toilet med pusleplads samt en microovn.

Det er gratis at gå til babysalmesang.

Har du spørgsmål, så kontakt kirke - og kulturmedarbejder Kathrine Kofod som varetager babysalmesangsundervisningen på tlf. 5119 0011.

Tilmeld dig og dit barn ved at bruge tilmeldingsformularen på dette link:

https://forms.churchdesk.com/f/aib-kJI5N0

 

LIDT MERE OM BABYSALMESANG

Babysalmesang er kirkens tilbud til sognets mødre/fædre og deres babyer, mens de er på barsel. 

Der tilbydes to forløb årligt på henholdsvis et efterårshold og et forårshold. 

 

Musik har stor betydning for det spæde barn og det ufødte barn. Musik stimulerer barnets udvikling. 

Børn reagerer allerede som spæde på sang, musik og bevægelse. Til babysalmesang stimuleres barnets musikalske og moto­ris­ke udvikling igennem sang og bevægelse. Vi synger salmer, laver fagter og bruger bla. sæbebobler og tørklæder. 

 

Det er en god lejlighed til at få lært nogle salmer og sange, som kan synges for barnet der­hjem­me, f.eks. som godnatsange. 

 

Det kræver ingen forudsætninger for for­æld­rene at gå til babysalmesang. Hver­ken musikalsk eller mht. kendskab af salmer eller kirken. Dit barn behøver heller ikke at være døbt eller at skulle døbes. Nærværet og fællesskabet er også en vigtig del af at være til babysalmesang.

 

Det betyder ingenting, hvis du ikke synes du kan synge. Din stemme giver dit barn tryg­hed og er den vigtigste stemme i ver­den.